Hvad er elektronikaffald?
Elektronikaffald er fællesbetegnelsen for produkter, der kræver strøm eller batterier, og som enten ikke virker, er uønskede eller for gamle til at opfylde ejerens krav til anvendelse og funktionalitet. Eksempler er alt lige fra gamle mobiltelefoner, telefaxer, videoafspillere, kopimaskiner eller lap tops. I køkkenet finder du også mange elektronikprodukter som blendere, mikroovne røremaskiner og meget andet. Overalt i hjemmet, på arbejdspladsen og rundt omkring i samfundet finder vi elektronik, der før eller siden bliver til elektronikaffald.
I 2019 alene endte 54 millioner tons elektronik som affald globalt. FN estimerer at dette tal vil vokse til 74 millioner tons allerede i 2030. Elektronikaffald er dermed en af verdens hurtigst voksende affaldsstrømme. Og det er en udfordring på mange niveauer at håndtere de kæmpemæssige mængder udtjent elektronik.
Er cykellygter elektronikaffald?
Det kan være svært at regne ud, hvilke produkter, som egentlig hører under betegnelsen ”elektronikaffald”. I elektronikaffaldsbekendtgørelsen fra Miljøministeriet, kan du se en ”ikke utømmelig” liste over produkter, som betragtes som elektronikaffald. Her er cykellygter ikke nævnt. Det er derimod” Anden belysning eller andet udstyr til spredning eller regulering af lys (med undtagelse af glødepærer)”. Og en cykellygte indeholder også elektriske komponenter. Så cykellygter skal affaldssorteres som elektronikaffald, ligesom elektriske knive, racerbaner, Ipads, elguitarer, håndværktøj med batterier og en lang række andre produkter beregnet på det private eller professionelle marked.
Er batterier og ledninger elektronikaffald?
Nej, ikke rigtigt. Men de er bestemt i familie med elektronikaffaldet. Miljøministeriet skriver, at batterier, kabler, printkort, LCD-skærme og en række andre enheder skal behandles særskilt. Batterierne er et særligt kapitel. Fordi de indeholder en række materialer, som kan genanvendes. Desuden giver korrekt sortering mulighed for at håndtere batterierne på en måde, der tager højde for brændbare og eventuelle miljøskadelige stoffer. Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at indsamle de gamle batterier og aflevere dem på til din lokale henteordning eller på genbrugspladsen i beholdere, der er specifikt egnet til batterier.
Ledninger indeholder kobber, som er værdifuldt. Derfor vælger nogle at afklippe kablerne til diverse elektriske produkter, når de skal på genbrugspladsen. Men det er meget vigtigt, at kablerne får lov at sidde på produkterne. Mange vaskemaskiner, køleskabe etc., som ikke længere kan bruges af dig, kan nemlig istandsættes, tages ud af affaldsstrømmen og komme tilbage på markedet. Det er til gavn for vores miljø, som ikke bliver belastet af produktionen af ny elektronik. Selve fremstillingen af elektronikken er nemlig i reglen den del af produktets livscyklus, der medfører den største CO2-udledning. Så der er al mulig grund til at lade kablet sidde på produktet.
Hvad er elektronikaffald værd?
Elektronikaffald kan rumme betydelige ressourcer, hvis vi behandler det på den rigtige måde. For når vi ”bare” smider de kolossale mængder elektronikaffald ud, så siger vi også farvel til værdifulde, knappe råstoffer og ædelmetaller som platin, sølv og guld, som indgår i produktionen af elektronik som f.eks. lap tops og mobiltelefoner. Disse ressourcer kan genindvindes og bruges i andre produkter.
World Economic Forum vurderede, at værdien af den samlede mængde elektronikaffald i 2019 svarede til 62,5 milliarder dollars. Eller over 390 milliarder danske nutidskroner. Det er mere end mange landes årlige Brutto National Produkt (BNP)
Genbrug og genanvendelse af elektronikaffald er en stor fordel for miljøet, der undgår kolossale mængder CO2, hvis vi genbruger de sjældne råstoffer fra elektronikaffaldet i stedet for at udvinde nye råstoffer ved minedrift.
Batterireturs søsterordning, Elretur, har udarbejdet en CO2-beregner, der illustrerer, hvor meget CO2, der spares, når vi genbruger og genanvender i stedet for at producere nyt.
Hvem er ansvarlig for elektronikaffaldet?
I Danmark har producenterne af elektronik ansvaret for at indsamle elektronikaffald og sikre, at det bliver genbrugt, genanvendt eller miljøansvarligt bortskaffet.
Det kan være uoverskueligt og ineffektivt for den enkelte producent selv at håndtere de store mængder elektronikaffald. Derfor vælger de fleste at blive medlemmer af en kollektiv ordning som Batteriretur.
En kollektiv ordning påtager sig ansvaret med at indsamle og håndtere elektronikaffaldet, så mest muligt bliver istandsat og genbrugt eller neddelt, så de mange materialer kan blive udskilt og anvendt i nye produkter.
Noget elektronikaffald kan vi hverken genbruge eller genanvende. Det nyttiggøres, forbrændes eller deponeres miljøansvarligt af certificerede operatører.
Hvor meget elektronikaffald bliver ikke genbrugt?
På verdensplan ”forsvinder”43,7 millioner tons af de i alt 54 millioner tons elektronikaffald (E-waste Monitor, 2020).
De enorme mængder elektronikaffald bliver efter alt at dømme ikke genbrugt eller genanvendt, men ender fx i naturen eller på uautoriserede dumpingpladser.
Kloden går dermed glip af de store miljømæssige og kommercielle potentiale, der ligger i at genbruge og genanvende elektronikaffald. Vi bliver tvunget til at udvinde de stadig mere knappe ressourcer gennem minedrift.
Eksempelvis udleder vi f.eks. 18.000 tons CO2 (og bruger 260.000 tons vand i samme ombæring) for hvert ton guld vi udvinder fra minedrift, jf. tal fra Europa Kommissionen.
Er elektronikaffald farligt?
Lidt forskeragtigt må vi svare: Både og. Elektroniske produkter indeholder stoffer, som kan være skadelige for vores omgivelser.
Nogle elektronikprodukter indeholder kviksølv, som er et metal og en af de farligste gifte, vi kender. Kviksølv findes i også naturligt i miljøet, men forskere er ret enige om, at vi mennesker har udledt alt for meget af det farlige metal selv.
Ifølge tal fra FN udleder vi 50 tons kviksølv globalt på grund af udokumenterede affaldstrømme af elektronikaffald. FN estimerer ligeledes, at udokumenterede affaldsstrømme af elektronikaffald globalt er skyld i udledning af 71.000 tons bromerede flammehæmmere.
Det er kemikalier, som elektronikproducenterne bl.a. bruger til at sikre computere, fjernsyn og andre elektriske produkter mod at bryde i brand. Men udledes flammehæmmerne i naturen, kan de forstyrre hormonbalancen og være årsag til fosterskader.
Det lyder farligt, og det kan være farligt, hvis vi ikke får bortskaffet elektronikaffaldet på den rigtige måde, men hvis vi herhjemme (og globalt) sørger for at aflevere elektronikken de rigtige steder på genbrugspladsen og IKKE smider mobiltelefoner, batterier etc. ud med f.eks. restaffaldet, så får vi minimeret risici og maksimeret mulighederne for at kunne genanvende og genbruge meget af den udtjente elektronik til gavn for miljøet og for os alle sammen.
Hvad sker der med vores elektronikaffald på genbrugspladsen?
Når du afleverer dit elektronikaffald på genbrugspladsen, kan der firkantet sagt ske fire ting. Lad os sige at du afleverer en gammel vaskemaskine:
- Genbrug
Hvis maskinen kan repareres, bliver den sat til side og afhentet af professionelle reparatører, som har specialiseret sig i at rense, reparere og sælge brugte elektronikprodukter.
Det er genbrug, og det er højt på vores ønskeliste, for hvis vi genbruger de gamle produkter, sparer vi ressourcer, penge og beskytter vores miljø mod farlige stoffer og CO2-udledning ved produktion af nye produkter.
- Genanvendelse
Produktet bliver sendt til specialiserede virksomheder, som adskiller produkterne i fragmenter, så vi efterfølgende kan anvende de metaller, plast og andet, der indgår i nutidens elektronikprodukter.
Selvom produkterne starter som elektronikaffald, kan de neddelte fragmenter ende med at blive genanvendt i andre elektronikprodukter eller måske smykker og andre produkter.
Det helt afgørende er, at elektronikaffaldet skifter status fra affald til genanvendelige komponenter, råstoffer og metaller.
- Energiudnyttelse eller forbrænding
De dele af elektronikaffaldet, som ikke kan genbruges eller genanvendes, kan vi muligvis brænde, og energien fra afbrændingen kan bruges til opvarmning af virksomheder og private hjem gennem f.eks. vores fjernvarmeanlæg.
- Deponi
Hvis vi hverken kan genbruge, genanvende, energiudnytte eller forbrænde elektronikaffaldet, skal det deponeres miljøansvarligt.
Se mere om rejsen fra genbrugsplads til genanvendelse for småt elektronik her.
Er det sikkert at aflevere min elektronik på genbrugspladsen?
Nogle er nervøse for at aflevere en gammel lap top eller stationærcomputer, fordi vi er mange for at miste vigtige personoplysninger til kriminelle.
På genbrugspladserne arbejder certificerede operatører, som er underlagt GDPR og sørger for at slette alle oplysninger på de gamle computere, mobiltelefoner og andre enheder, hvis produkterne genbruges.
Så det er helt datasikkert at aflevere sit gamle elektronikaffald på genbrugspladsen.
Mange elektronikforhandlere tilbyder også at tage brugte computere eller mobiltelefoner tilbage, når du køber en ny. Det er også sikkert at skaffe sig med computeren eller telefonen på denne måde.
Så tøm gemmerne rundt om i huset for elektroniske computere og mobiler og få dem på genbrugspladsen eller tilbage til forhandleren.
Du risikerer ikke noget, men gør miljøet en stor tjeneste·
Hvor afleverer jeg min mobiltelefon på genbrugspladsen?
Når du kommer ned på genbrugspladsen med dit elektronikaffald, skal du aflevere elektronikaffaldet det rigtige sted.
Mobiltelefoner, laptops, fjernbetjeninger og al muligt andet elektronikaffald på højst 50 cm skal i ”småt elektronikaffald” på genbrugspladsen.
Dit fjernsyn, din støvsuger, dit køleskab og andre større apparater skal i ”stort elektronik”.
Hvis du husker at sortere dit elektronikaffald rigtigt, gør du miljøet en stor tjeneste. For så øger du chancerne for, at dit gamle elektronik kan genbruges eller genanvendes. Det sparer på verdens knappe ressourcer og begrænser CO2 aftrykket.
