PRODUCENTANSVAR FOR BATTERIER

Hvis din virksomhed producerer, importerer eller sælger batterier, har I producentansvar. Det betyder, at din virksomhed har ansvaret for at sikre, at jeres batterier indsamles og behandles så miljømæssigt ansvarligt som muligt, og at mest muligt genanvendes, når batterierne ikke længere kan bruges.

Det udvidede producentansvar for batterier er bygget på princippet om, at forurenerne betaler og bærer ansvaret for det affald, der genereres af deres produkter. Det betyder, at I som virksomhed har et juridisk-, økonomisk- og operationelt ansvar for håndteringen af jeres batterier, så snart de når affaldsfasen.

Lige nu findes der producentansvar på elektronik, batterier, emballage, fiskeredskaber og biler. Der arbejdes også på at indføre producentansvar på tekstiler om nogle år.

Ud over at ansvaret for håndtering af jeres virksomheds batterier, når de bliver til affald, indeholder producentansvaret også en indsamlings-, behandlings-, rapporterings- og indberetningspligt til myndighederne.

Batteriretur hjælper jer med alle disse opgaver.

Ved at flytte den økonomiske og praktiske byrde ved affaldshåndtering over på producenter, importører og distributører, skabes der et stærkt incitament til at designe og markedsføre batterier og produkter med batterier, der er mere miljøvenlige – fx lettere at genanvende, skille ad eller har en længere levetid.

Målet er at:

• reducere miljøbelastningen fra batteriaffald
• øge mængden af batterier, der bliver korrekt indsamlet og behandlet
• fremme cirkulær økonomi og ressourceudnyttelse
• sikre ansvarlig håndtering af farlige stoffer i batterier

Med producentansvaret bliver miljøhensyn og produktansvar en del af forretningsmodellen.

Den nye EU-batteriforordning sætter en ny standard for, hvordan batterier skal produceres, anvendes og håndteres som affald.

Formålet er at sikre mere bæredygtige batterier med lavere CO₂-aftryk, færre skadelige stoffer samt øget- og bedre genanvendelse. Forordningen omfatter alle batterityper – fra almindelige bærbare batterier til mobiltelefoner og elbiler – og indfører bl.a. krav om due diligence, mærkning, digitalt batteripas og CE-mærkning.

Den reviderede forordning understøtter også EU’s mål om klimaneutralitet og styrker forsyningssikkerheden ved at fremme cirkulær økonomi og mindske afhængigheden af råstoffer fra tredjelande.

Forordningen trådte i kraft februar 2024 og implementeres trinvist over de kommende år.

Forordningen erstatter det tidligere Batteridirektiv og gælder nu som en forordning, hvilket betyder, at reglerne er direkte bindende i alle EU-medlemslande uden behov for national implementering.

Forordningen dækker alle typer batterier, fra bærbare batterier i elektroniske apparater til batterier i elbiler, og stiller bl.a. krav om:

• Due diligence ved råvareindkøb
• Mærkning og etiketter med oplysninger om kapacitet, brugstid og indhold
• Digitalt batteripas for øget sporbarhed
• CE-mærkning som dokumentation for overholdelse af kravene
• Krav til ydeevne, holdbarhed, genanvendt indhold og fjernelse/udskiftning af batterier

Ændringer i producentansvar

Forordningen fører også til ændringer i producentansvaret, som vi kender det her i Danmark.

Tidligere var det kommunerne, der stod for indsamling af brugte batterier fra husstande og modtog kompensation via DUT-midler. Med den nye forordning skal producenterne selv organisere og finansiere producentansvaret, herunder tilbagetagelse og miljøbehandling af brugte batterier.

Batteriretur fungerer som en kollektiv ordning (KO), der på vegne af sine medlemmer varetager det organisatoriske ansvar for indsamling og miljøbehandling af batterier.

Nye forpligtelser for aktører i batterikæden

Ud over producenter stiller forordningen også krav til importører, distributører, autoriserede repræsentanter og genbrugere, som får nye forpligtelser i forhold til dokumentation, mærkning og ansvar for bæredygtighed.

Forordningen gælder direkte i alle EU-lande fra 18. februar 2024, men mange af kravene indfases løbende frem mod 2031 og 2036.

F.eks. bliver det digitale batteripas først obligatorisk fra 2027 for visse typer batterier.

Her er de vigtigste ændringer:

Nye batterikategorier:

Udover kendte typer som bærbare og industrielle batterier, introduceres nye kategorier som “batterier til lette transportmidler” (f.eks. elcykler og løbehjul).

Klima- og miljøkrav:
CO₂-aftrykket for visse batterityper skal dokumenteres og reduceres. Der indføres krav om minimumsindhold af genvundne råstoffer (bl.a. litium, kobolt, nikkel).

Øgede genanvendelsesmål:
Der fastsættes ambitiøse mål for både indsamling og effektiv materialenyttiggørelse – med stigende procentsatser frem mod 2036.

Produktdesign og mærkning:
Batterier skal være udskiftelige og mærkes med både CE-mærkning og QR-kode. Brugere skal let kunne identificere og forstå batteriets egenskaber.

Digitalt batteripas:
Fra 2027 skal visse batterier være ledsaget af et digitalt pas, som gør det muligt at spore materialer og anvendelse gennem hele levetiden.

Due diligence og ansvar:
Større virksomheder får pligt til at sikre ansvarlig forsyning – også når det gælder råstofudvinding i tredjelande.

Hvem bliver berørt?
Alle aktører i batteriets livscyklus – producenter, importører, distributører og affaldsaktører – skal forholde sig til de nye krav. Derudover bliver tredjepartsverificering og dokumentation et centralt element i markedskontrollen.

Det vil sige, at det både kan være de virksomheder, der fremstiller selve batteriet, og virksomheder, der sætter batterier eller produkter med indbyggede batterier på det danske marked, der har producentansvaret.

Det gælder både for løse batterier og for produkter, hvor batteriet er integreret – fx elværktøj, legetøj, bærbar elektronik eller apparater til husholdningen.

Årsagen til, at ansvaret placeres hos producenten, importøren eller distributøren, er, at det er denne virksomhed, der bringer batteriet ind i markedet og dermed har størst mulighed for at påvirke design og valg af komponenter – herunder, hvordan batteriet senere kan indsamles og behandles.

Som udgangspunkt kan virksomheder med producentansvar for batterier opdeles i tre hovedkategorier:

Producent: Fx en virksomhed, der producerer elektriske apparater med indbyggede batterier og sælger dem under eget navn eller brand.

Importør: Fx en virksomhed, der importerer batterier eller produkter med batterier fra udlandet og sælger dem i Danmark.

Distributør: Fx en virksomhed, der videresælger batterier eller batteridrevne produkter i eget navn, og derved bliver anset som producent.

Producentansvaret gælder uanset salgsform – det vil sige, også hvis jeres virksomhed sælger via e-handel eller direkte til slutbrugere i Danmark fra udlandet.

INDSAMLING, BEHANDLING OG GENANVENDELSE

Som producent, importør eller distributør er din virksomhed ansvarlige for, at de batterier, I sætter på markedet, bliver korrekt indsamlet og behandlet, når de er udtjente.

Det betyder bl.a., at I skal:

• Dække omkostningerne til indsamling og behandling.
• Sikre, at batterier bliver håndteret i overensstemmelse med EU-krav om genanvendelse og nyttiggørelse.
• Overholde specifikke mål for indsamling og materialenyttiggørelse – disse stiger frem mod 2031 og 2036.

Ved at være medlem i Batteriretur er I sikre på, at kravene bliver opfyldt – både administrativt og praktisk.

REGISTRERING

Alle virksomheder, der markedsfører batterier i Danmark er omfattet af producentansvaret. Det betyder, at din virksomhed skal være registreret i Dansk Producentansvar (DPA).

Registreringen indebærer, at din virksomhed skal oplyse om jeres aktiviteter og de typer af batterier, I sætter på markedet.

Batteriretur hjælper med registreringen og sikrer, at din virksomhed står korrekt opført i de offentlige lovpligtige registre.

INDBERETNING

Producenter, importører og distributører, der er omfattet af producentansvaret for batterier, skal løbende indberette:

• Hvilke batterityper I sætter på markedet.
• Hvilke batterimængder I sætter på markedet. Onlinesalg er også omfattet.
• Omfanget af indsamling og genanvendelse – denne opgave varetager Batteriretur som din virksomheds kollektive ordning.

For at gøre indberetningen nem og korrekt tilbyder vi et digitalt værktøj, som guider jer gennem processen trin for trin.

Vær opmærksom på: Manglende eller fejlagtig indberetning kan medføre bøde og politianmeldelse, jf. Miljøministeriets retningslinjer.

Vær opmærksom på: Udenlandske virksomheder der sælger direkte til danske kunder, skal enten registrere dig selv eller udpege en autoriseret repræsentant i Danmark.

Producentansvaret for batterier gælder alle batterier:

• Bærbare batterier
• Batterier til lette transportmidler (LMT)
• Batterier i elektriske køretøjer (EV)
• Industrielle batterier (IND1, IND2)
• Start-, belysnings- og tændingsbatterier (SLI)

Her får du overblikket:

BÆRBARE BATTERIER

Små, forseglede batterier under 5 kg, der ikke er designet til industriformål, og som hverken er startbatterier, LMT-batterier eller elkøretøjsbatterier.

Eksempler:

• AAA/AA-batterier
• Batterier til elværktøj, kameraer og laptops
• Powerbanks og bærbare power stations under 5 kg
• Legetøjsbatterier og hobbybatterier

BATTERIER TIL LETTE TRANSPORTMIDLER (LMT)

Batterier under 25 kg, der leverer strøm til trækkraft i køretøjer, som kan køre på elmotor (alene eller kombineret med muskelkraft), og som ikke er omfattet af elkøretøjskategorien.

Eksempler:

• Batterier til elcykler, elscootere, elløbehjul og monohjul

STARTBATTERIER

Batterier, der er specifikt designet til at starte motoren, drive lygter eller tændingssystemer – og som kan bruges som backup i køretøjer og maskiner.

Eksempler:

• Batterier til biler, motorcykler, knallerter
• Traktor- og havetraktorbatterier

Industribatterier

Batterier over 5 kg, som er designet eller anvendt til industrielle formål, eller som ikke passer ind i de andre kategorier.

Eksempler:

• Stationære energilagringssystemer
• Erhvervsbatterier og store batteripakker
• Batterier over 5 kg i power stations, elbåde, eltog og elhavetraktorer

Elkøretøjsbatterier

Batterier til hybrid- eller elkøretøjer i køretøjskategorierne L, M, N og O – designet specifikt til at levere trækkraft og som vejer over 25 kg.

Eksempler:

• Batterier til elbiler og hybridbiler
• Større batterier til elkøretøjer i klasse L (f.eks. el-motorcykler eller elcrosser)

Bemærk: Det er vigtigt at kende forskel på batterityperne, da forskellige krav og indberetningsforpligtelser gælder afhængigt af kategori. Producentansvaret gælder, uanset om du producerer, importerer eller sælger batterier – fysisk eller online.

Batterier omfattet af flere kategorier

I visse tilfælde kan batterier falde ind under flere kategorier, og i sådanne er det den kategori, batteriet omfattes af, hvor de strengeste krav gælder.

Undtagelser

Generelt dækker forordningens brede anvendelsesområde næsten alle batterier, der bringes på markedet eller tages i brug inden for EU, og der er kun få undtagelser, hvor batterier ikke er omfattet af forordningen.

Batterier til militært udstyr og rumfart er ikke omfattet.

Kravene gælder hele batteriets livscyklus og har store konsekvenser for, hvordan batterier og batteridrevne produkter skal designes fremover.

Hvorfor er der skærpede produktkrav?

De nye regler skal:

• Beskytte miljøet: Færre farlige stoffer som kviksølv, bly og cadmium.
• Fremme genanvendelse: Flere kritiske råstoffer skal genbruges, fx litium og kobolt.
• Øge gennemsigtigheden: Digitale pas gør det muligt at spore batteriets oprindelse og miljøaftryk.
• Forbedre holdbarhed og ydeevne: Særligt i bærbare produkter.
• Styrke innovation og konkurrence: Fælles krav i EU skal fremme teknologisk udvikling og sikre forsyningskæder.

Overordnede krav til design og indhold

CO₂-aftryk:

Fra 2025 skal genopladelige industribatterier >2 kWh, LMT-batterier og EV-batterier ledsages af en CO₂-erklæring, der angiver batteriets klimaaftryk pr. kWh over levetiden. Der vil senere blive fastsat grænseværdier for tilladt CO₂-aftryk.

Begrænsning af skadelige stoffer

• Kviksølv: forbudt i alle batterityper.
• Cadmium og bly: forbudt i bærbare batterier fra august 2024 (undtagelse: zink-luft-knapceller til august 2028).

Designkrav – nemt at udskifte batterier

Fra 2027 skal bærbare batterier kunne fjernes og udskiftes af brugeren – uden specialværktøj.

LMT-batterier skal kunne udskiftes af fagfolk.

Genanvendelse og nyttiggørelse

Genanvendelseseffektivitet – senest 2025:

• 75 % for blysyrebatterier
• 65 % for litiumbaserede batterier
• 80 % for nikkel-cadmium
• 50 % for øvrige batterier

Senest 2030:

• 80 % for blysyre
• 70 % for litium

Nyttiggørelse af materialer

Litium:

• 50 % senest 2027
• 80 % senest 2031

Kobolt, kobber, bly og nikkel:

• 90 % senest 2027
• 95 % senest 2031

Minimumskrav til genanvendt indhold i nye batterier

Fra 2031 (industribatterier, EV-, LMT- og startbatterier):

• 16 % kobolt
• 85 % bly
• 6 % litium
• 6 % nikkel

Fra 2036:

• 26 % kobolt
• 85 % bly
• 12 % litium
• 15 % nikkel

Mærkning og sporbarhed

Generel mærkning – fra 2026 skal batterier mærkes med:

• Fabrikant, dato, oprindelse
• Kemi, vægt og kapacitet
• Farer og kritiske råstoffer

Fra 2027 sker mærkningen via QR-kode.

Digitalt batteripas – fra 2027 – gælder for:

• LMT-batterier
• Industribatterier >2 kWh
• EV-batterier

Batteripasset indeholder nøgleoplysninger og skal kunne tilgås via QR-koden.

Sikkerhed

• Virksomheder skal identificere og håndtere sociale og miljømæssige risici ved råmaterialer som litium, kobolt, nikkel og naturlig grafit.
• Restriktioner for farlige stoffer som kviksølv, cadmium og bly gælder, og batterier skal ledsages af information om deres økologiske fodaftryk.
• Fra 2026/2027 bliver mærkning med oplysninger om batterikomponenter og genanvendt indhold obligatorisk via QR-koder og digitale »batteripassere« for større batterityper.

CE-mærkning og overensstemmelse

Inden markedsføring:

• Batteriet skal være CE-mærket
• Virksomheden skal have en EU-overensstemmelseserklæring klar (opbevares i 10 år)

Overvågning af levetid og tilstand

Allerede fra 2024 skal visse batterityper (LMT, EV og industribatterier) udstyres med et batteristyringssystem, som overvåger:

• Sundhedstilstand
• Forventet restlevetid
• Egnethed til genbrug eller genanvendelse

Fremtidige ændringer

EU-Kommissionen skal løbende evaluere og kan indføre yderligere krav:

• 2025: Mulig harmonisering af universalopladere
• 2027: Vurdering af evt. returpantordning
• 2030: Overvejelse af udfasning af ikke-genopladelige batterier

Designet af både batterier og de produkter, hvori de indgår, skal understøtte nem udskiftning, øget holdbarhed og sporbarhed af materialer.

Dette indebærer blandt andet krav om, at visse batterier skal kunne udtages og udskiftes af slutbrugeren eller en fagperson, samt at informationer om batteriets indhold og oprindelse skal være let tilgængelige via mærkning og QR-koder.

For producenter og designere betyder det, at der skal tages højde for cirkulære principper allerede i udviklingsfasen – fra valg af materialer til konstruktion og demontering.

I det følgende gives et overblik over de konkrete krav, deadlines og konsekvenser for de forskellige batterityper.

Overblik over de nye krav

Bærbare batterier

EU’s forordning stiller nye krav og fastsætter tidsfrister for bærbare batterier med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Definition:

Et bærbart batteri er et forseglet batteri, der vejer højst 5 kg, ikke er designet til industrielle formål og ikke bruges til elkøretøjer, lette transportmidler (LMT) eller som startbatteri.

Vigtige krav og tidsfrister:

• Udtagning og udskiftning: Fra 18. februar 2027 skal bærbare batterier i elektroniske apparater kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren uden brug af specialværktøj – altså skal man kunne anvende et almindeligt tilgængeligt værktøj, fx en skruetrækker.
• Undtagelser: Kravet gælder ikke for apparater, der er designet til regelmæssig udsættelse for vand, professionelt medicinsk billed- og stråleudstyr samt medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
• Reservedele: Producenter og importører skal sikre, at batterier kan købes som reservedele i mindst fem år efter sidste salg af produktmodellen. Skiftet skal kunne foretages til en rimelig og ikke-diskriminerende pris for både forbrugere og fagfolk.
• Indsamlingsmål: Indsamlingsprocenten for bærbare batterier skal nå 63 % ved udgangen af 2027 og 73 % ved udgangen af 2030.
• Mærkning: Fra 2026 skal batterier mærkes med oplysninger om komponenter og genanvendt indhold. Fra 2027 skal de også have en QR-kode med adgang til yderligere information.

Disse tiltag understøtter EU’s strategi om lavere miljøaftryk, færre skadelige stoffer og øget genbrug.

Batterier til lette transportmidler (LMT)

EU-forordning introducerer specifikke krav og tidsfrister for batterier til lette transportmidler (LMT-batterier), såsom dem anvendt i elcykler, e-knallerter og e-scootere.

Krav til LMT-batterier:

• Ydeevne og holdbarhed: Batterierne skal leve op til fastsatte standarder for sikkerhed og effektivitet.
• Udskiftelighed: Fra 2027 skal batterier kunne udskiftes af kvalificerede fagfolk uden at skade køretøjet.
• Mærkning: Fra 2026 skal batterierne være forsynet med en QR-kode, der giver detaljerede oplysninger om batteriets specifikationer og korrekt håndtering.

Tidsfrister:

• Udskiftelighedskrav: Kravet om, at LMT-batterier skal kunne udskiftes af en kvalificeret fagperson, træder i kraft i 2027.
• Mærkningskrav: Fra 2026 skal batterierne være mærket med de nødvendige oplysninger, herunder QR-kode.
• Indsamlingsmål: Der er fastsat mål for indsamling af udtjente LMT-batterier: 51% ved udgangen af 2028 og 61% ved udgangen af 2031.
• Genanvendelseskrav: Fra 2028 skal der være en minimumsprocentdel af genanvendte materialer i nye batterier, hvilket fremmer cirkulær økonomi.

Industrielle batterier (IND1, IND2)

EU-forordning introducerer en række krav og tidsfrister for industrielle batterier med det formål at fremme bæredygtighed og sikkerhed i batterisektoren.

Nedenfor er de væsentligste krav og deres respektive tidsfrister:

Ydeevne og holdbarhed:

• Fra 18. august 2024: Genopladelige industribatterier med en kapacitet over 2 kWh skal ledsages af dokumentation, der angiver værdier for elektrokemisk ydeevne og holdbarhedsparametre som fastsat i bilag IV, del A, i forordningen.
• Fra 18. august 2027 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsen af en delegeret retsakt (alt efter hvilken dato der er senest): Disse batterier skal opfylde minimumsværdier for ydeevne og holdbarhed som fastsat i den delegerede retsakt.

Mærkning og information:

• Fra 2026: Industribatterier skal være forsynet med specifik mærkning, herunder en QR-kode, der giver adgang til detaljerede oplysninger om batteriet.
• Fra 2027: Et digitalt “batteripas” skal være tilgængeligt for industribatterier, indeholdende information om batteriets sammensætning og egenskaber.

Bæredygtighedskrav:

• Fra 18. februar 2025: Producenter skal oplyse batteriers CO₂-fodaftryk.
• Fra 31. december 2030: Kommissionen vil vurdere gennemførligheden af at udfase ikke-genopladelige bærbare batterier for at minimere miljøpåvirkningen.

Genanvendt materialeindhold:

• Fra 18. august 2031: Industribatterier skal indeholde minimumsniveauer af genanvendte materialer: 16% for kobolt, 85% for bly, 6% for litium og 6% for nikkel.

Due diligence:

• Fra 2025: Virksomheder skal implementere due diligence-processer for at identificere, forebygge og håndtere sociale og miljømæssige risici i forbindelse med indkøb, forarbejdning og handel med råmaterialer som litium, kobolt, nikkel og naturlig grafit i deres batterier.

Overgangsbestemmelser:

• Den tidligere batteriforordning (direktiv 2006/66/EF) forbliver i kraft indtil 18. august 2025. Miljøministeriet har udmeldt at kommunernes indsamling af batterier fortsætter til 1/1-2026 for at sikre en gnidningsløs overgang til de nye regler.

Disse krav og tidsfrister er designet til at sikre, at industribatterier produceres, anvendes og bortskaffes på en måde, der er miljømæssigt ansvarlig og i overensstemmelse med EU’s bæredygtighedsmål.

Start-, lys- og tændingsbatterier (SLI-batterier)

EU-forordning 2023/1542 introducerer en række krav og tidsfrister for start-, lys- og tændingsbatterier (SLI-batterier), som primært anvendes i køretøjer og maskiner.

Vigtige krav for SLI-batterier:

• Minimumsindhold af genanvendte materialer: Fra den 18. august 2031 skal SLI-batterier indeholde mindst 16 % genanvendt kobolt, 85 % bly, 6 % litium og 6 % nikkel.
• Mærkning og information: Fra 2026 skal batterier være mærket med oplysninger om deres komponenter og genanvendte indhold. Fra 2027 skal der desuden være en QR-kode på batteriet, som giver adgang til yderligere information.
• Due diligence: Virksomheder, der markedsfører SLI-batterier, skal implementere due diligence-politikker for at håndtere sociale og miljømæssige risici i deres forsyningskæde.

Tidsfrister:

• august 2025: Implementering af due diligence-politikker bliver obligatorisk.
• august 2028: Kravet om minimumsindhold af genanvendte materialer træder i kraft.
• 2026: Mærkningskravene træder i kraft.
• 2027: Kravet om QR-kode på batterier træder i kraft.

Ved at overholde disse krav og tidsfrister bidrager producenter og importører af SLI-batterier til en mere bæredygtig batteriindustri i EU.

Elektriske køretøjer (EV-batterier)

EU’s forordning 2023/1542 introducerer omfattende krav og tidsfrister for batterier, herunder dem til elektriske køretøjer (EV-batterier). Forordningen, der trådte i kraft den 17. august 2023, har til formål at regulere hele batteriers livscyklus for at fremme bæredygtighed og cirkularitet.

Krav og tidsfrister for EV-batterier:

• Mærknings- og informationsforpligtelser: Fra 2026 skal EV-batterier være forsynet med et digitalt batteripas, der indeholder detaljerede oplysninger om batteriets sammensætning og oprindelse.
• CO₂-fodaftryk: Fra 2025 skal producenter angive CO₂-fodaftrykket for EV-batterier, hvilket skal bidrage til at reducere miljøpåvirkningen fra batteriproduktion.
• Genanvendt materialeindhold: Fra 2028 skal EV-batterier indeholde minimumsprocenter af genanvendte materialer, hvilket skal fremme cirkulær økonomi og reducere behovet for nye råmaterialer.
• Indsamlingsmål: Forordningen fastsætter mål for indsamling af udtjente batterier for at sikre korrekt genanvendelse og affaldshåndtering. • Genanvendelseseffektivitet: Der er fastsat mål for effektiviteten af genanvendelse af materialer som kobolt, kobber, bly og nikkel fra udtjente batterier.
• Begrænsning af farlige stoffer: Fra den 18. februar 2024 er der indført restriktioner for anvendelsen af visse farlige stoffer i batterier for at beskytte miljøet og menneskers sundhed.
• Sikkerheds-, ydeevne- og holdbarhedskrav: Fra den 18. august 2024 skal EV-batterier opfylde specifikke krav til sikkerhed, ydeevne og holdbarhed for at sikre pålidelighed og lang levetid.
• CE-mærkning og overensstemmelseserklæring: Fra den 18. august 2024 skal EV-batterier være CE-mærkede, og producenter skal udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring for at bekræfte, at produkterne overholder gældende krav.

Disse krav og tidsfrister er en del af EU’s bestræbelser på at sikre en bæredygtig og ansvarlig batteriproduktion og -håndtering i hele batteriets livscyklus.

Oversigt over krav og tidsfrister i EU’s batteriforordning 2023/1542

Indberetning er afgørende for at sikre en effektiv håndtering og genanvendelse af batterier. Formålet er at sikre korrekt organisering og finansiering af indsamlingen og genanvendelsen af udtjente batterier.

Før din virksomhed kan indberette sine markedsførte mængder, skal I registreres i det nationale producentansvarsregister. Denne registrering administreres af Dansk Producentansvar (DPA). 

Når din virksomhed er blevet registreret i DPA, skal du årligt indberette mængden af batterier, som din virksomhed har sat på det danske marked.

Indberetningen skal specificeres efter batterityper og -kategorier, som er defineret i forordningen.

Disse kategorier omfatter blandt andet:

• Bærbare batterier: Batterier under 5 kg, der ikke er industribatterier.
• Batterier til lette transportmidler (LMT): Batterier, der driver køretøjer som elcykler og el-løbehjul.
• Industribatterier: Batterier designet til industrielle formål eller dem, der ikke falder ind under de øvrige kategorier.
• Startbatterier: Batterier, der anvendes til at starte forbrændingsmotorer i køretøjer.
• Elkøretøjsbatterier: Batterier, der leverer trækkraft til elektriske køretøjer, såsom hybrid- og elbiler.

Producenter, importører og distributører, der er omfattet af producentansvaret for batterier, skal løbende indberette:

• Mængder (i kilogram)
• Type (batterikategori og kemi)
• Omsatte batterier (solgte mængder) – dette omfatter også onlinesalg.
• Indsamlede brugte batterier (tilbagekaldte/indsamlede)
• Genanvendte materialer (for nogle typer, f.eks. lithium, kobolt, nikkel) – denne opgave varetager Batteriretur som din virksomheds kollektive ordning.

Derudover skal batterier også kategoriseres efter deres dominerende batterikemi:

• Bly-syre
• Nikkel-cadmium
• Nikkel-metalhydrid
• Alkaline og zink-kulstof
• Litium
• Andre

Indberetningen sker gennem Batterireturs systemer, der guider jer gennem processen trin for trin.

Hvis et batteri ikke har en tydelig dominerende batterikemi, kategoriseres det i den kemikategori, hvor der er flest relevante designkriterier.

Dette sker gennem en række økonomiske forpligtelser:

Finansiering af affaldshåndtering

Producenter skal dække alle omkostninger forbundet med:

• Indsamling af udtjente batterier fra slutbrugere og indsamlingssteder
• Transport, behandling og genanvendelse
• Miljømæssig korrekt bortskaffelse af ikke-genanvendelige dele

Dette gælder for både bærbare-, industrielle-, SLI- og elbilbatterier.

Administrationsbidrag

Der kan opkræves gebyrer til:

• Kollektive ordninger eller retursystemer, som virksomheder vælger at tilslutte sig.

Miljøgradueret bidrag er en økonomisk mekanisme baseret på bonus/malus, hvor producenter af batterier betaler et gebyr, der er differentieret efter batteriets miljøpåvirkning. 

Ræsonnementet bag det miljøgraduerede bidrag er, jo mere miljøvenligt et batteri er, desto lavere kan de miljøgraduerede bidrag være. Tanken er at skabe økonomisk incitament hos dem, der kan påvirke batteriets design.

Formålet er at fremme design og produktion af mere bæredygtige batterier og understøtte principperne i det udvidede producentansvar.

De miljøgraduerede bidrag skal fastsættes og administreres af producentansvarssystemerne og kan variere fra land til land afhængigt af den nationale implementering af EU’s regler.

De miljøgraduerede bidrag (forventes vedtaget i august 2025 gennem bekendtgørelse) bygger på: 

• Genanvendt indhold 
• Genopladelighed 
• Genfremstilling

Genanvendt indhold

Designkravet om genanvendt indhold gælder for metallerne kobolt, litium og nikkel. Her beregnes andelen som en procentdel af det aktive materiale i batteriet. Det genanvendte materiale kan komme enten fra produktionsaffald eller fra forbrugsaffald.

For bly gælder kravet som en procentdel af den samlede blymængde i batteriet, som er genanvendt fra affald.

Hvis et batteri ikke indeholder kobolt, litium eller nikkel som en del af det aktive materiale, gælder kravet om genanvendt indhold ikke. Det samme gælder for bly – hvis batteriet ikke indeholder bly, er der heller ikke krav om genanvendt bly.

Minimumskriterier for genanvendt indhold:

Genopladelighed

Et genopladeligt batteri er et batteri, der er designet til at kunne oplades med elektricitet. Batteriet vurderes ud fra de kriterier, der er fastsat for den gradueringskategori, det tilhører.

Genfremstillet

Et batteri betragtes som genfremstillet, hvis det gennemgår tekniske processer, der omfatter demontering og vurdering af alle dets celler og moduler. 

I denne proces bruges en kombination af nye, brugte eller genvundne celler og komponenter til at genoprette batteriets kapacitet til mindst 90 % af den oprindelige nominelle kapacitet. 

Samtidig må forskellen i kapacitet mellem de enkelte celler ikke overstige 3 %. Det genfremstillede batteri skal anvendes til samme formål som det oprindeligt var designet til.

NB: Kan et designkriterie ikke dokumenteres, lever batteriet ikke op til det pågældende kriterie.

Nedenfor får du et overblik over de vigtigste datoer og implementeringstrin.

Frist for registrering med nye batterikategorier

Virksomheder skal opdatere deres registreringer efter de nye batterikategorier senest ved udgangen af 2025. Det skyldes, at de første rapporteringskrav for kalenderåret 2025 træder i kraft der. 

Frist for registrering:

2024- til udgangen af 2025: Virksomheder skal ajourføre deres registrering på batterier så de inkluderer de nye batterikategorier.

Frist for indberetning: 

Q1 2025: Indberetning af markedsførte mængder for 2024 skal fortsat ske via SKAT (Q1 2025)

Indberetning: 

Q1 2026: Indberetning af markedsførte mængder for 2025 skal ske (sandsynligvis DPA, det ligger ikke klart). Batteriretur forventes at varetage indberetningerne og uploade data til den relevante myndighed.

EU har haft et fælles regelsæt for batterier siden 2006, hvor batteridirektivet (2006/66/EF) blev vedtaget med det formål at sikre en forsvarlig indsamling og håndtering af brugte batterier. 

Direktivet fastlagde et producentansvar, hvor virksomheder, der markedsfører batterier, også er ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling og behandling af dem, når de bliver affald.

Danmark implementerede batteridirektivet i national lovgivning og indførte producentansvaret for batterier i 2009. Det blev forankret i miljøbeskyttelsesloven og administreres i dag gennem det nationale producentregister hos Dansk Producentansvar (DPA). 

Fra 2009 var det Batterireturs søsterordning, Elretur, som varetog producentansvaret for batterier. 

Det ændrede sig dog, da den gamle batteriforordning blev erstattet af en ny, direkte gældende EU-forordning 2023/1542, der stiller markant skrappere krav til producenter og importører af batterier i hele EU i 2023. 

Forordningen er en del af EU’s ambitioner om en europæisk grøn omstilling og har til formål at styrke den cirkulære økonomi, reducere CO₂-aftrykket og sikre ansvarlig brug af ressourcer i hele batteriets livscyklus.

Den nye forordning træder i kraft gradvist og stiller nye krav til bl.a. dokumentation, indsamling, genanvendelse, mærkning, brug af genanvendte materialer og due diligence i forsyningskæder. 

Samtidig introduceres nye batterikategorier og et udvidet producentansvar, som også omfatter digitale batteripas og mere detaljeret indberetning.

Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023

https://producentansvar.dk/wp-content/uploads/2024/01/batteriforordningen-2023-dansk.pdf

Bekendtgørelser af lov om miljøbeskyttelse

Bek. LBK 48 af 12/01/2024

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/48

Batteribekendtgørelsen. Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer

BEK nr 1453 af 07/12/2015

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1453

Miljøemblemet viser, at din virksomhed tager ansvar og understøtter en bæredygtig håndtering af batterier i tråd med EU’s regler og principper for cirkulær økonomi.

Emblemet kan anvendes i din virksomheds kommunikation over for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Batteriemblemet bliver tilgængeligt, når din virksomhed overgår til fuldt medlemskab med både rapportering og betaling i henhold til de nye regler.

Det digitale emblem understøttes af Returs samarbejdspartner BeCause.

Sælger din virksomhed batterier eller batteridrevne produkter i EU og Norden? Så kan Batteriretur hjælpe jer.
Producentansvaret for batterier følger batteriaffaldet.

Det betyder, at hvis jeres batterier markedsføres i andre lande og indeholder batterier, som ender som affald dér, har I også producentansvar i det pågældende land.

I skal derfor efterleve de nationale regler for producentansvar for batterier i hvert land, I opererer i.

Selvom producentansvaret er baseret på EU-lovgivning, kan kravene og systemerne for indsamling og rapportering variere betydeligt fra land til land – herunder tidsfrister, gebyrstrukturer og registreringskriterier.

Som en del af vores internationale netværk og samarbejde kan vi hjælpe jer videre og skabe kontakt til de rette partnere:

Nordic PRO Solutions dækker de nordiske lande og kan hjælpe med at opfylde producentansvaret i Norge, Sverige og Finland. Læs mere om Nordic PRO Solutions her, eller skriv til nordic@retur.dk.

Pronexa dækker EU og kan hjælpe med at opfylde producentansvaret i de enkelte EU-lande. Læs mere om Pronexa her, eller skriv til retur@retur.dk for at høre nærmere.

Som kollektiv ordning handler vi på vegne af vores medlemmer – virksomheder i Danmark – og de primære opgaver vi typisk udfører i Batteriretur, er:

INDSAMLING OG HÅNDTERING AF AFFALD

Som kollektiv ordning organiserer og finansierer Batteriretur indsamlingen af de batterier, der er omfattet af producentansvaret, når de når slutningen af deres livscyklus på vegne af de virksomheder, der er medlemmer hos os.

Helt konkret indsamler vi batterierne fra genbrugspladser, erhverv og overtager affaldet, der bliver sorteret i de danske husholdninger.

Som en del af denne opgave indkøber og opstiller vi indsamlingsmateriel i hele Danmark.

Derudover forhandler vi og indgår aftaler med kommuner og private affaldshåndteringsvirksomheder omkring indsamling og håndtering af de brugte batterier.

GENANVENDELSE OG MILJØRIGTIG BORTSKAFFELSE

Som kollektiv ordning sørger vi for, at batterierne bliver behandlet på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Dette inkluderer indsamling, sortering, genanvendelse af materialer og korrekt bortskaffelse af farlige stoffer. Målet er at maksimere genanvendelsen og minimere den miljømæssige påvirkning mest muligt.

RAPPORTERING OG DOKUMENTATION

Kollektive ordninger skal sikre, at der føres detaljerede optegnelser over mængderne af indsamlet, genanvendt og bortskaffet affald.

Det er vores opgave at kvalitetsikre og rapportere disse data til myndighederne for at dokumentere overholdelse af lovgivningen og for at sikre gennemsigtighed.

Derudover sørger vi for at overvåge affaldsstrømmen, sikre at behandlingsprocesserne er gennemsigtige og at medlemsvirksomhederne dermed opfylder deres forpligtelser under producentansvarslovgivningen. Dette kan fx inkludere kontrolbesøg og audits på fx behandlingsanlæg hos vores samarbejdspartnere.

Vi leverer også data til vores medlemmer på indsamlede og behandlede mængder samt CO2-tal, ligesom vi udvikler it-systemer, der kan hjælpe med at løfte rapporteringsopgaven for vores medlemmer.

FINANSIERING

Når en virksomhed er omfattet af et producentansvar, er denne forpligtet til at betale de omkostninger som fx kommunerne kan have ved at skulle indsamle, transportere, behandle og administrere håndteringen af virksomhedens produkter, når de bliver til affald.

Gebyrerne er typisk baseret på mængden og typen af produkter, som hver producent markedsfører.

Som kollektiv ordning indsamler vi gebyrer fra vores medlemsvirksomheder, vi stiller garanti og sørger for at betale aktører og samarbejdspartnere. 

Returs kollektive ordninger arbejder desuden non-profit.

OPLYSNING OG KOMMUNIKATION

En vigtig del af producentansvaret er at informere både producenter og forbrugere om deres roller og ansvar.

Som kollektiv ordning udfører vi oplysningskampagner, leverer information om korrekte bortskaffelsesmetoder og samarbejder med andre interessenter for at fremme korrekt affaldshåndtering.

Vi kan også levere data til vores medlemmer. Læs mere under Rapportering og dokumentation.

RÅDGIVNING OG VEJLEDNING

Der kommer løbende nye love og opdateringer på eksisterende love om producentansvar. Som kollektiv ordning sørger vi for at holde vores medlemmer opdateret på de nyeste regler og opdateringer.

Vi repræsenterer også vores medlemmer, når vi bl.a. sidder med i forhandlingsudvalg og indgiver høringssvar til myndighederne.

INNOVATION OG UDVIKLING

Vi ser også stor værdi i at kunne bidrage til den cirkulære økonomi, og som kollektiv ordning arbejder vi også med at fremme innovation inden for affaldshåndtering og genanvendelse.

Dette kan omfatte forskning i nye teknologier og metoder, der kan forbedre genanvendelsesraterne og reducere miljøpåvirkningen. 

Som eksempel har Batterireturs søsterordning, Elretur, for nyligt etableret genbrugsanlæg til elektronik i Danmark, som skal øge mængden af genbrugt elektronik væsentligt over de kommende år.

DERFOR SKAL DU VÆLGE EN KOLLEKTIV ORDNING

Der er mange praktiske, juridiske og finansielle opgaver forbundet med at have et producentansvar.

Indsamling og håndtering af affald, sortering, genbrug, genanvendelse og miljørigtig bortskaffelse, rapportering, overvågning, oplysning og innovation er alle elementer, der både er tidskrævende og omkostningstunge for én enkelt virksomhed at løfte alene.

Ved at løse denne opgave kollektivt for vores medlemsvirksomheder løfter vi en stor administrativ byrde fra jeres skuldre, vi skaber stordriftsfordele, og som en af de mest omkostningseffektive og erfarne kollektive ordninger i Europa, sikrer vi jer også mest mulig værdi og effekt for jeres penge.

Retur hjælper dig med flere producentansvar ét og samme sted

Retur er Danmarks største familie af kollektive ordninger, hvoraf den ældste har drevet producentansvar i snart 20 år.

Vi hjælper dansk erhvervsliv med at løfte sit producentansvar på batterier, elektronik, emballage, fiskeredskaber og i fremtiden også tekstiler.

Uanset om I har et eller flere, kan din virksomhed altså få alle jeres producentansvar håndteret ét og samme sted – hos os i Retur – jeres partner i producentansvar.

Batteriretur er ejet af vores medlemmer – virksomheder, der opererer i Danmark. 

Vi er baseret på medlemsdemokrati, indflydelse og medbestemmelse.

Derfor vægter vi helt naturligt vores medlemmers engagement og deltagelse højt, og vi arbejder tæt sammen med repræsentanter fra vores medlemmer via sektionsledelserne. 

Sektionsledelserne spiller en central rolle i udviklingen af vores fælles indsats. 

De sikrer, at vigtige beslutninger træffes i tæt dialog med branchen, og at vores systemer og processer er optimerede til fremtidens krav. 

Foruden vores sektionsledelser har Batteriretur også en bestyrelse, der varetager den strategiske udvikling af Batteriretur og samarbejder om Returs generelle udvikling.